Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Fælleslogo
Mobil menu

Læreplanen

Fællesinstitutionens styrkede pædagogiske læreplan

Den styrkede pædagogiske læreplan beskriver ramme og retning for udviklingen af den pædagogiske praksis i Fællesinstitutionen Nustrup/Sommersted og danner grundlag for hverdagens pædagogik. Den tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag, som består af en række fælles centrale elementer, som er kendetegnet for den forståelse og tilgang, hvormed vi arbejder med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer; Barnesynet, dannelse og børneperspektiv, legen, læring, børnefællesskaber, pædagogisk læringsmiljø, forældresamarbejde, børn i udsatte positioner og sammenhænge. 

Derudover skal læreplanen indeholde 6 læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljø og børns
læring. Det fremgår af den styrkede pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns
læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse indenfor og på tværs af følgende 6 læreplanstemaer: 

1.   Alsidige personlig udvikling
2.   Social udvikling
3.   Kommunikation og sprog
4.   Krop, sanser og bevægelse
5.   Natur, udeliv og science
6.   Kultur, æstetik og fællesskab

Det skal også fremgå i vores styrkede pædagogiske læreplan, hvordan vi inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn. Derudover skal arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø indtænkes i vores arbejde med læreplanen. Vi har i arbejdet, udover  dagtilbudsloven § 8, 9 og 15, også taget udgangspunkt i Ministeriets hjemmeside EMU, Danmarks læringsportal. Med arbejdet med børnemiljø, har vi taget udgangspunkt i materialerne fra DCUMs hjemmeside (www.dcum.dk).

Vi tror, at vi med de pædagogiske læreplaner kan gøre det pædagogiske arbejde bedre og blive bedre til at synliggøre/dokumentere de kompetencer, børn kan erhverve sig i Fællesinstitutionen Nustrup/Sommersted. Samtidig sikrer vi os også, at Fællesinstitutionen forbliver et godt sted at være fysisk, psykisk og æstetisk. 

Vi håber, den styrkede pædagogiske læreplan også kan anvendes af forældre og være et godt dialog-redskab i det daglige forældresamarbejde. Vores forældrebestyrelse vil også være omkring den styrkede pædagogiske læreplan, når den skal evalueres og godkendes. For personalet skal den styrkede pædagogiske læreplan anvendes som et arbejdsredskab omkring det pædagogiske arbejde.

Dokumenter

Læreplan - Kridthuset_0.pdf

Shape Created with Sketch.